|
|
|
Marts 2011
Så kom foråret... som vi alle, vist især i år, har ventet med længsel. De små erantis tittede faktisk frem for flere uger siden, men blev puttet i en dyne af sne.... men idag er dynen smidt til side og erantis lyser med saft og kraft ved siden af vintergækkerne som også er stærkt på vej... lad os bemærke det og suge til os af energien.
Denne måneds tip er et ganske lille uddrag af bogen ”Psykologi og eksistens” skrevet af Viktor Frankl. Viktor Frankl overlevede holocaust og har skrevet inspirerende og brugbart om overvindelse – overlevelse i koncentrationslejrens grusomheder.
” Vi, der boede i koncentrationslejren, kan huske dem, der gik gennem barakkerne og trøstede andre, mens de gav deres sidste stykke brød væk. Der var måske ikke ret mange af dem, men de er tilstrækkelig bevis på, at man kan tage alt fra et menneske bortset fra én ting: den sidste af menneskets frihedsrettigheder – at vælge sin egne holdning i en given situation, at vælge sin egen væremåde.”
Victor Frankl kunne, udover at overleve, finde mening og bevare ”sig selv” intakt under disse grufulde forhold….. det må betyde, at vi (alle) hver dag kan finde vilje – vej – måde til at respondere anderledes på tilværelsens begivenheder…. hvis vi ønsker det.
|
|